Den lille Ur-ordbog

Som ny inden for denne hobby er der en masse nye begreber, man skal have styr på og som man uundgåeligt støder på igen og igen. Derfor har jeg skabt denne lille ur-ordbog, der kan hjælpe dig med en hurtig og pædagogisk forklaring på de mange særlige begreber inden for verdenen af mekaniske ure. Ur-ordbogen er tænkt som et project, der løbende bliver opdateret og udvidet, når jeg opdager eventuelle mangler. Har du  forslag til begreber, du mener bør tilføjes listen, skal du derfor være velkommen til at give et tip i kommentarfeltet, så bliver listen opdateret.

A

Analog tidsvisning: Angivning af tiden ved hjælp af to eller tre visere.

Automatisk værk: Værk der trækkes op når det bevæges, for eksempel når det sidder om dit håndled. Værket trækkes op af en rotor, der sørger for at spænde værkets fjeder, der derefter afgiver energi så værket drives.

B

Balancehjul: Afgør værkets svingninger og har dermed betydning for præcisionen. Balancehjulet reguleres af længden på spiralen.

Basel World: Messe for ur og smykke branchen, hvor de lancerer deres nyheder. Afholdes hvert år i foråret i Basel, Schweiz.

Basiskaliber: En basiskaliber er et værk bestående udelukkende af de mest nødvendige dele for urets funktion. Ofte køber ur-producenter færdige basiskalibre og modificerer dem derefter efter egne behov. Se eventuelt “ETA værker”.

C

Citizen Eco-Drive: Quartz ure med et genopladeligt batteri, der oplades via lys. Da batteriet automatisk oplades behøver det aldrig skiftes.

COSC: Forkortelse for Chronometre Officielle Suisses des Chronometres. Et sæt standarter for tests af præcision og nøjagtighed på et ur. Overholder et ur standarterne kan det opnå at blive chronometer certificeret, hvilket vil sige at uret holder tiden inden for -4/+6 sekunder per døgn.

D

Dress ur: Ure designet til mere formelle lejligheder, hvor man kommer i det fine dress. Urene er ofte enkle ure uden andre funktioner end tidsangivelse.

E

ETA værker: Schweizisk producerede urværker. Deres værker kan findes i mange ure fra forskellige producenter. Værkerne er generelt af glimrende kvalitet.

Evighedskalender: Et ur med evighedskalender holder selv styr på datoen, hvad enten der er tale om 28, 29, 30 eller 31 dage i en måned. Der er således taget højde for skudår i konstruktionen.

F

Fjederhus: Cylinder der huser værkets fjeder, også kaldet ‘mainspring’.

Flyback: Funktion benyttet på kronografer, der tillader tidsmåling med korte intervaller. På en flyback kronograf stoppes, nulstilles og igangsættes sekundviseren med et enkelt tryk på en knap, modsat kronografer uden flyback, hvor sekundviseren stoppes, nulstilles og igangsættes med separate knapper.

Franken watch: Et ur der er sammensat af dele fra forskellige ure.

G

GMT: Forkortelse af Greenwich Mean Time, der er den tidszone de andre tidszoner fastlægges ud fra.

GMT-funktion: Ure med GMT-funktion kan via en ekstra timeviser angive klokken i en anden tidszone. Dag og nat holdes der styr på ved hjælp af en 24-timers krans, der kan roteres. Således kan man holde styr på den lokale tid samt en ekstra tidszone efter eget valg. Praktisk hvis man rejser mellem tidszoner eller har familie i andre zoner.

H

Hacking funktion: Funktion der giver mulighed for at synkronisere sekunder ved at værket stopper, når kronen står i ydreposition.

Horn: Hornene er den del af urkassen, som lænken monteres imellem. Et ur har fire horn. Eksempel kan ses her.

Horologi: Horologi betyder urmageri. High-end ure går under navnet haute horologi, d.v.s finere urmageri.

I

Inhouse værk: Urværk produceret af urmærkerne selv, det vil sige uden uden brug af leverandører som for eksempel ETA.

Integreret Lænke: Lænke der er integreret i uret og således ikke kan udskiftes med andre lænker af anden type.

J

Juveler: Juveler er hårdere end metal og bliver derfor brugt i urværker for at reducere friktionen og det deraf følgende slid. Når olien tørrer ud og metal gnider mod metal, slider det hurtigt delene ned, hvorfor man benytter juveler i stedet. Det er som oftest rubiner der bruges, fordi de er næsten lige så hårde som diamanter og kan fremstilles syntetisk, hvilket holder prisen nede.

K

Kaliber: Da producenter ofte benytter flere forskellige ur-værker i deres forskellige ure, differencers værkerne via deres kaliber. Et værk vil således betegnes kaliber xxx mens et andet værk vil blive betegnet kaliber yyy.

Kassen: Urets ydre kasse, der rummer værket.

Krone: Skrue på ydersiden af kassen, der udover at stille tiden også styrer andre af urets funktioner og bruges til at trække uret op med.

Kronograf: Stopursfuktion.

Kroneaksel: Den aksel der forbinder kronen med selve urværket. Kaldes også for en optræksaksel.

L

Lünette: Fastmonteret krans modsat de roterbare kranse der findes på dykkerure.

M

Manuelt værk: Det manuelle ur skal trækkes op dagligt ved at dreje urets krone, hvorved fjederen spændes.

Mekanisk ur: Et mekanisk ur består udelukkende af mekaniske dele. Det drives af en spændt fjeder, der kontrolleret afgiver sin energi. Inden for mekaniske ure, kan man foretage en opdeling i to typer: ure med manuelt optræk og ure med automatisk optræk. Det manuelle ur skal trækkes op dagligt ved at dreje urets krone, hvorved fjederen spændes. Det automatiske ur trækkes op af en roter, der drejer når ejeren bevæger sig.

Minut repetition: Funktion der gengiver tiden ved hjælp af lyd. I kassen sidder en lille arm, der slår på urets inderside og dermed frembringer lyd. Som regel angives tiden ved at der slås et slag per time, et hurtigere slag per kvarter og derefter nogle hurtige slag for de overskydende minutter.

Månefase: Funktion der angiver månens aktuelle position.

N

New Old Stock (forkortet NOS): Ældre ure der aldrig har været taget i brug og derfor tilbydes som nye selvom de er udgået af produktion.

New In Box (forkortet NIB): Betegnelse om ure købt uden om de gængse forhandler led, men som kommer helt nye og ubrugte.

O

Oversize: Betegnelse for ure med en diameter på over 40mm.

Optræksaksel: Den aksel der forbinder kronen med selve urværket. Kaldes også for en kroneaksel eller viserstilleaksel.

P

Pakning: Typisk gummi ringe, der sørger for at åbninger er tætte, for eksempel omkring glasset og kronen.

Patina: De alderstegn der med tiden kommer på ure, for eksempel i form af kranse der fader i farven eller tritium-visere der med tiden gulnes.

Q

Quartz: Værk der drives af batteri istedet for en spændt fjeder som i automatiske ure.

Quickset dato: Funktion der giver mulighed for at sætte datoen uden at skulle bevæge time viseren forbi kl. 12.

R

Rattrapante: Funktion der muliggør måling af mellemtider eller to separate tidstagninger. Ure med rttapante funktion har to sekundvisere, der begge sætter i gang, når tidstagningen begyndes, den ene viser kan så stoppes, mens den anden forsætter.

Reference: Alle ure har et reference nummer, der er unikt for modellen. Derved kan man skelne de forskellige modeller fra en ur producent fra hinanden.

Retrograde: Når et ur er nået til et yderpunkt nulstilles det til udgangspunktet. For eksempel når et dato hjul når den 31. hvorefter den skifter tilbage til den 1.

S

Safir glas: Særlig hård og ridsefri glastype, der bruges i ure.

Seiko Solar: Quartz ure med et genopladeligt batteri, der oplades via lys. Da batteriet automatisk oplades behøver det aldrig skiftes.

SIHH: International messe for ure, hvor de store producenter lancerer nye produkter.

Skruekrone: Krone der skrues fast efter man har indstillet tiden og således giver tættere lukning af urkassen. Bruges på ure, der skal være vandtætte.

Skuldre: Også kaldet kronebeskyttere. Del af urkassen, der omkranser kronen og således beskytter den.

Små Sekunder: Separat skive hvor sekunderne kan aflæses.

Spiral: Spiralen, eller hairspring, får balancen til at svinge og kan samtidig regulere urets nøjagtighed. Det er spiralens længde, der regulerer frekvensen af balancens svingninger og dermed hvor hurtigt/langsomt uret går.

Sten: Sten benyttes i urværker for at reducere friktionen mellem bevægelige dele. Da sten er hårdere end metal, er de mere modstandsdygtige overfor slid. Se juveler for uddybelse.

Sub-registre: Små skiver der bruges til at vise andre informationer end den aktuelle tid. Bruges eksempelvis på kronografer til at vise resultatet af tidstagningen, kan også bruges til at vise dag og dato.

Svanehalsregulator: Navngivet efter sit udseende giver denne del mulighed for at justere urets svingninger, hvis uret taber eller vinder tid.

Swiss made: Betegnelse der bruges om ure lavet i Schweiz. Uret behøver dog ikke udelukkende at være lavet i Schweiz for at opnå stemplet “Swiss made”. “Swiss made” kan benyttes hvis blot urets værk er lavet i Schweiz eller hvis uret er samlet og kontrolleret i Schweiz.

T

Tachymeter skala: Tachymeter skalaer findes på kransen af nogle ure, ofte på kronografer. Den kan bruges til at måle hastighed baseret på bevægelses tiden eller at måle distancen baseret på hastigheden. At forklare hvordan den anvendes vil blive for omfattende til at gøre her, men instruktioner i anvendelse kan læses her.

Tourbillon: Mekanisk del bestående af et balancehjul og spiral, der kan modvirke tyngdekraftens effekt på urets præcision. En meget kompliceret funktion at lave, hvorfor det udelukkende findes i dyre værker.

U

Unidirectional Bezel: På dansk; envejs roterende krans. En feature brugt på dykkerure, der tillader nem timing af dyk. Kransen, med minut markeringer på, roteres således at nulpunktet, typisk markeret med en perle, står lige ud for minutviseren, når minutviseren så bevæger sig kan den passerede tid nemt aflæses på kransen. Kransen rotere kun en vej for at forhindre, at dykkeren ved et uheld kommer til at forlænge dykket og løber tør for ilt. Kransen kan kun roteres så dykket forkortes.

V

Verdenstid: Funktion der muliggør aflæsning af tiden i forskellige tidszoner som oftest 24 af verdens hovedstader. Ure med verdenstid har en roterbar krans kan man vælge mellem de forskellige hovedstader.

Værkbro: Del der holder værkets dele på plads.

W

Watch winder: Maskine til at trække ure op med. Har man flere mekaniske ure man bruger i rotation med hinanden, kan man placere det ur der ikke bæres i en warch winder, der så vil sørge for at rotere uret således at det trækkes op. Derved undgår man, at uret går i stå, når det ikke bæres.

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

Årskalender: Ure med årskalender kan selv holde styr på om der er 30 eller 31 dage i en given måned, det skal således kun justeres ved skudår, modsat ure med evighedskalender, der også har taget højde for skudår.

35 Comments

  1. Hej Morten
    Jeg har et Certina ur (med alarm), som har mistet kronen under en ferietur sydpå. Jeg har indleveret uret hos min urmager, og fået at vide, det koster 840,- kr at få repareret. Beløbet er så højt fordi, der også skal skiftes noget der hedder “vælden” eller deslignende. Kan du fortælle mig, hvad det er?
    Vh Lars

  2. Hej Morten
    Betegnelse caliber er den unikfor hver enkelt ur ? Jeg har kig på et omega seamaster hvor der står et caliber nummer.
    hilsen Per

    1. I lommeurenes morgenstund bestemtes caliberen ud fra flere kriterier f eks størrelse, udveksling osv.
      Senere i armbåndsurenes tid kom der forkortelser og koder for calibrene.
      Efter der er en del urværksfabrikker der er opkøbt eller slået sammen øger det forvirringen. Et eksempel er Valjoux som er kendt for fremragende værker der ligger et godt stykke over gennemsnittet, er opkøbt af ETA som går tilbage til Eterna der er udmærkede værker og blev kendt for kuglelejer i rotoren. ETA producerer nu Valjoux cal 7750 som sættes i mange urmærker hvor fabrikanterne prøver at skjule det et ETA produceret værk ved at opkalde caliberen efter producent og sløre nummeret. Jeg undgår at hænge nogen ud, men forestil dig jeg var urproducent og sendte to ure på markedet med og uden datovisning under mit brand som vi kalder Zteph, så kalder jeg ETA 7750 caliberen ZT77A og med datovisning ZT77B, og nu tror kunden, håber jeg, at det er mit eget inhouseværk. Derfor skal man være meget opmærksom hvis man vil have et ur med fabrikanten eget værk.

    2. Ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvilket ur, type, produktionsår osv. Caliber er som du nok ved urværket, som er forskelligt alt efter hvilket ur der er tale om. Der er dog enkelte ure og endda mærker som er set anvende de samme værker

  3. Hej Morten, Hvad er er bedst? Safir glas eller mineral glas? Kan nemlig se du har skrevet om safir men ikke mineral?

    Vh. Simon Madsen.

    1. Hej Simon

      Mange ure kører med safir glas (lidt dyre end casio el.l.), da det er hårdere end mineral glas. Det vil sige, at du ikke kan ridse glasset ved at strejfe bordkanten, dørkarmen eller andre ting. I princippet kan du tage en standard skruetrækker og køre på glasset, uden der kommer ridser (men pas på, hvis det nu ikke er Safir alligevel 😉 )

      Safir har en hårdhed på 9/10, kun overgået af diamant. Mener en kniv/søm har omkring 5-6 stykker.

      DOG! Der er flere, der mener, at mineralglas er stærkere når det kommer til stød/tab. Det har jeg ikke selv afprøvet.

      Jeg håber, det gav svar på dit spørgsmål, selvom jeg ikke er Morten 🙂

      1. Det med at mineralglas er stærkere end safir når der snakkes om tab eller hårdere stød er dog ikke sandt ☺️ flere ur fanatikere prædiker ligeledes om at mineral glas er stærkere en keramik som mange nyere high-end brands producerer ure i. Det modsatte er bevist. Link haves hvis det ønskes

    2. Safirglas er noget bedre en mineralglas. Det er meget scratch resident. Dvs. Ret svært at ridse og generelt få i stykker modsat mineralglas.

  4. Hej Morten

    Jeg har lige købt mit første ‘rigtige’ ur – et Tag Heuer Formula 1 model cau1114 i sort.

    Uret har hvad jeg med min standardviden vil kalde en sekundviser. Det er en viser i fuld længde, og rød i spidsen. Men den tikker ikke rundt? Det er der et andet mindre ‘ur’ der gør. Ved siden af kronen sidder et par knapper. Den ene sender den store ’sekundviseren’ rundt én omgang, og så stopper den igen ud for kl 12.

    Kan du hjælpe? 🙂

    Dbh. Lasse

    1. Hej Kent

      Tak for dit forslag, jeg har tilføjet dem til ordbogen under “Seiko Solar” og “Citizen Eco-drive”.

      Vh,
      Morten.

      1. Hej Morten

        Tak for dine gode forklaringer.

        Jeg tror du er lige lovlig optimistisk, når du omkring eco-drive og solar skriver”at batteriet aldrig skal udskiftes” Jeg mener de forventer 15-20 års holdbarhed.

    1. Hej Lars

      Jeg går ud fra, at du tænker på Omegas Co-Axial teknologi. Den har den fordel, at den reducerer den friktion, der finder sted i urværket. Dermed kan værket holde længere og behovet for oliering mindskes også.

      Jeg tør ikke kaste mig ud i en forklaring af, hvordan Co-Axial teknologien præcist virker, men hvis du vil vide mere, er denne video lavet af Omega den bedste illustration jeg har kunne finde. https://www.youtube.com/watch?v=2ID9bGj_gtY

      Vh,
      Morten.

  5. Dual time funktion er til rejsebrug.
    Når du rejser til andre lande er tidszonerne oftest forskudt en time.
    Den lille ekstra timeviser stilles til det nye land eller destinations tid, og på den måde har du klokken på uret i to lande.
    Fordelen er at du ikke skal stille uret frem eller tilbage, så uret skal stilles helt om to gange, og at du straks kan se et telefonopkald hjem, måske er uhensigtsmæssige, hvis klokken f. Eks er 04:00 hjemme, osv.

  6. Hej Morten
    Jeg har et Koppel Duel Time ur fra Georg Jensen.
    Det har en såkaldt 2 timeviser. Hvad er begrundelsen for at udstyre uret med en sådan, eller hvilken gavn skal den gøre.

    Med venlig hilsen
    Michael Sjøgren

    1. Hej Thomas

      Tak for dit spørgsmål. Sten i et urværk er det samme som juveler, som står i ordbogen, men her er en uddybning. Jeg har tilføjet forklaringen samt ’sten’ til ordbogen.

      Sten er hårdere end metal og bliver derfor brugt i urværker for at reducere friktionen og det deraf følgende slid. Når olien tørrer ud og metal gnider mod metal, slider det hurtigt delene ned, hvorfor man benytter sten i stedet. Det er som oftest rubiner der bruges, fordi de er næsten lige så hårde som diamanter og kan fremstilles syntetisk, hvilket holder prisen nede.

      Jeg håber det gav klarhed over dit spørgsmål.

      Vh,
      Morten Egholt.

  7. A. Spænde værkets fjeder ikke spiral
    Q. En spændt fjeder ikke spiral
    Det er længden på spiralen der regulerer frekvensen af balancens svingninger og dermed hvor hurtigt/langsomt uret går.

  8. Omtalte pind til kronen hedder en kroneaksel.
    Der kommer nok flere forklaringer hen ad vejen.
    God idé med en lynordbog.

    1. Hej Steffen

      Jeg er glad for at du synes om ordbogen.
      Tak for din tilføjelse. Jeg har netop skrevet den ind i ordbogen.

      Vh,
      Morten.

  9. Meget anvendelig ordbog, men hvad hedder den pind der sidder på kronen og går ind i selve værket (står ikke nogen steder) ?
    På forhånd tak.
    Palle.

    1. Hej Palle

      Tak for et godt spørgsmål. På engelsk kaldes det en ‘Stem’, om der findes et dansk ord for det, ved jeg faktisk ikke. En dansk oversættelse kunne være ’stilk’, men om den er gangbar hos urmageren ved jeg ikke.

      Vh,
      Morten.

  10. Meget fin og lærerig ordbog.
    Under C, beskriver du kravet for et ur at blive chronometer certificeret, men kravet er +6/-4 pr døgn og ikke omvendt som du beskriver, da de i Schweiz hellere vil komme for tidligt end for sent.. 😉

  11. Fin ordbog du har lavet! Godt arbejde.
    Under H findes der en enkelt stavefejl “kroen” istedet for “kronen”

    Bare til din information.

    God dag!

    1. Hej Nicolai

      Tak skal du have. Jeg er glad for, at ordbogen kan være til gavn.
      Fejlen er rettet nu 🙂

      Vh,
      Morten.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.