Om Ure til Tiden

Uretiltiden.dk er en blog, der er oprettet med henblik på at sætte fokus på den forunderlige verden af mekaniske armbåndsure. Det er hensigten, at alle, hvad enten de er nybegyndere eller garvede inden for denne hobby, skal kunne få noget ud af sidens indhold. Dog vil sidens indhold hovedsageligt være tiltænkt nye interesserede og folk, der søger en forståelig introduktion til denne skønne, men til tider forvirrende, hobby.

Der vil blive sat fokus på produkter i alle prisklasser. Fælles for sidens indhold er dog, at der næsten udelukkende vil blive fokuseret på mekaniske armbåndsure. Siden vil fokusere på nyheder, anmeldelser, interviews, guides og alt hvad der ellers kendetegner denne fantastiske hobby.

Lidt om mig. Mit navn er Morten Egholt Madsen. Til dagligt arbejder jeg med søgemaskineoptimering ved et online markedsføringsbureau i Aarhus. Jeg har valgt at starte uretiltiden.dk for at få afløb for min interesse for mekaniske ure, der efterhånden har varet i mange år. Det er fedt at kunne dele min interesse og mine erfaringer inden for denne med andre ligesindede, og forhåbentlig få nye interesserede med på vognen.

Jeg elsker at tale om ure og er altid klar på en frisk snak, så hold jer ikke tilbage i kommentarfeltet under artiklerne.

De bedste hilsner,

Morten Egholt Madsen
Stifter af uretiltiden.dk