4 fantastiske bøger om ure

bøger om ure

bøger om ureBøger om ure er en af de bedste måder at lære mere om denne hobby på. Tidligere har der været langt i mellem de gode bøger, men på det seneste er der udkommet en række interessante og velskrevne bøger.

Denne årstid er perfekt til at læne sig tilbage med en god bog og dykke ned i sin hobby.

Desuden er det også ved at være tid til at skrive ønskelister, så hvad enten du mangler inspiration til en julegave eller ønsker at læse nogle spændende historier om ure, så anmelder jeg i denne artikel fire fremragende bøger om ure.

The Watch – Thoroughly Revised

The Watch er oprindeligt skrevThe Watch Thoroughly Revisedet af Gene Stone. Denne nye udgave er som navnet indikerer blevet revideret. Dette er sket med hjælp fra Hodinkee redaktør, Stephen Pulvirent.

Sammen har de to forfattere skrevet en spændende bog, der udover en gennemgang af 50 urmærker også indeholder kapitler om urets historie, det at samle på ure, vedligehold af ure samt en praktisk ordbog om ure.

Den mest interessante del af bogen var for mig de mange portrætter af ur-samlere i bogen. Portrætterne giver et godt indblik i, hvor mange facetter denne hobby rummer. Bogen koster 399,- og kan købes her.

Hashtags and Watches

Hashtags and watches

Hashtags and Watches er skrevet af Danmarks urconnoisseur nr. 1, Kristian Haagen. Bogen er på 176 sider fyldt med flotte ure.

Bogen indeholder flotte prints af Kristians billeder fra Instagram. Det er således det æstetiske aspekt af ur-hobbyen, der er i centrum her. Bogformatet gør det bare lidt federe at nyde billederne af de mange lækre ure og den vil helt sikkert se godt ud på sofabordet.

Kristians bøger bliver som regel udsolgt, så det er en god idé at være hurtig, hvis man vil sikre sig et eksemplar. Hashtags and Watches koster 399,- og kan købes her.

A Man and His Watch

A man and his watchA Man and His Watch er skrevet af Matthew Hranek, der både er fotograf, redaktør på hans eget magasin og forfatter til denne medrivende bog om ure.

Denne bog er nok min personlige favorit. Bogen består af en række fortællinger om ure, der af den ene eller anden grund har en særlig betydning for ejeren.

Jeg elsker denne bog, fordi den ikke handler om tekniske specifikationer, men derimod om dét, der gør denne hobby interessant, nemlig de personlige historier bag urene. I bogen kan man blandt andet læse om Paul Newmans Daytona, Sir Edmund Hillarys Oyster Perpetual og Sylvester Stallones guld submariner. A Man and His Watch koster 264,- og kan købes her.

A Moon Watch Story

a moon watch storyA Moon Watch Story er skrevet af folkene bag bogen Moon Watch Only, der er lidt af en mursten på over 550 sider og en pris på næsten 2000 kroner.

A Moon Watch Story er en mindre omfattende beretning om Omegas berømte Speedmaster og dens forbindelse til rummissionerne. Bogen er cirka halvt så lang som Moon Watch Only, så hvis du kan leve uden alle de mindste detaljer, er A Moon Watch Story et mere tilgængeligt værk.

Bogen vil formentligt tilfredsstille de flestes behov for viden om Speedmasters – især hvis du er mere interesseret i historien bag uret end i de små detaljer de forskellige modeller. Prismæssigt er bogen også mere tilgængelig og koster 440,- her.

Det var mine bud på fire fantastiske bøger om ure, er der nogen jeg har glemt? Del gerne dine anbefalinger til bøger om ure i kommentarfeltet under artiklen, så vi alle kan få glæde af dem.

Husk at følge Ure Til Tiden på Facebook og Instagram, så får du besked hver gang, der kommer nye indlæg. Du finder facebook-siden her og Instagram-siden her.

Hej, mit navn er Morten! Jeg har startet uretiltiden.dk for at få afløb for min interesse for mekaniske ure, der har varet i mange år efterhånden. Det er fedt at kunne dele min interesse og erfaringer med andre ligesindede, og forhåbentlig få nye interesserede med på vognen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.