Tid til blær: Vis os dit favorit ur
Jeg har besluttet at søsætte et nyt tiltag her på siden. Idéen er, at du sender et billed ind af dit ur, som du ønsker at dele med andre ur-intresserede, når jeg har modtaget en 5-10 billeder, vil jeg uploade dem her på siden i et blogindlæg, så vi alle kan nyde de flotte ure.
Der vil for hvert indlæg være et nyt “tema”. Jeg starter med temaet “Vis os dit favorit ur”, hvor man ganske enkelt sender et billede ind af ens yndlingsur. Næste gang bliver temaet så “Vis os dit første ur” o.s.v. Det er tanken, at du laver en kort beskrivende tekst til uret, så vi andre kan lære lidt om det. Du kan eventuelt også begrunde, hvorfor lige præcis det ur, er din favorit.
Der er eneste krav, er at der er tale om mekaniske ure. Derudover er der frit valg mellem alle typer, mærker, prisklasser, stilarter og så videre. Desuden giver du naturligvis tilladelse til, at jeg må uploade dit billede her på hjemmesiden. Alle der bidrager vil naturligvis blive krediteret med navn, hvis det ønskes. Bidrag modtages på mail: [email protected]
Jeg anser det for god stil at yde før man kan nyde, så for at få sat gang i løjerne, er her mit favorit ur.
Mit favorit ur er mit Rolex Sea-Dweller 16600. Jeg købte det for et års tid siden, og siden da har det nærmest fået uafbrudt armtid. Jeg elsker urets klassiske design, der gør det muligt at bære det ved næsten alle anledninger. Det er robust nok til at være hverdags ur, og det er elegant nok til at bære ved festlige anledninger. Jeg købte uret nærmest NIB, der var stadig plastic film på uret da jeg pakkede det ud, hvilket var super fedt, da jeg gik målrettet efter et ur i perfekt stand. Sea-Dweller modellen indfanger for mig på bedste vis, alt hvad Rolex står for i en enkelt model. Derfor faldt valget på Sea-Dwelleren.
Jeg håber, at du vil tage godt imod idéen og har lyst til at dele dine fede ure med os andre ur-tosser. Så bliver vi glade 🙂
Hej Morten,
Ny læser af din interessante blog! Vil høre, hvor du anskaffede dig dit flotte Rolex-ur? Og har du skrevet et indlæg med dine ure? Evt. hvad du har haft, og solgt gennem tiden?
Tikkende hilsner,
Kevin Chung
Hej Kevin
Tak for din kommentar, jeg er glad for at du vil læse med. Mit Rolex har jeg købt ved chrono.dk. Jeg har ikke skrevet et sådant indlæg, men det er på tegnebrættet som en slags afrunding på året, så stay tuned 🙂
Vh,
Morten Egholt.