Historiehjørnet: Historien bag Omega
Så er det blevet tid til et nyt tiltag her på bloggen kaldet, “Historiehjørnet”. Det er et segment, hvor jeg giver et lille overblik over et givent mærkes historie og rødder. Der vil ikke blive tale om alenlange artikler, men derimod et kort overblik. Jeg begynder med at se nærmere på historien bag Omega, som de fleste af os nok kender lidt til, men i fremtiden vil jeg sætte fokus på de mindre kendte mærker, som i den grad også rummer nogle interessante historier.
Like uretiltiden.dk på facebook eller tilmeld dig nyhedsbrevet, så du ikke går glip af fremtidige artikler, det hele kan gøres via sidebaren til højre.
Den spæde begyndelse
Firmaet, der senere hen skulle blive kendt som Omega, tog sin begyndelse i 1848, da dets stifter Louis Brandt åbnede et lille værksted i La Chaux-de-Fonds i Schweitz. Værkstedet gik under navnet Louis Brandt & Son og beskæftigede sig med at samle lommeure sammensat af dele fra lokale leverandører. Efter Louis Brandts død i 1879 overtog hans to sønner, Louis-Paul og César, forretningen og begyndte grundet upålidelige leverandører at producere deres egne dele til deres ure.
Grundet firmaets stigende succes begyndte de to brødre at overveje mulighederne for at udvide. De besluttede at flytte produktionen til byen Bienne, der tidligere havde huset mange textilfabrikker, en industri der nu var skrantende. Som følge af den skrantende textilindustri tilbød Bienne skattefritagelse til urmagere i et forsøg på at genoplive byens industriområder.
I december 1879 lejede de to brødre så en etage i en fabriksbygning. Allerede året efter købte de to brødre hele fabriksbygningen. Firmaet ekspanderende hurtigt, og allerede to år senere måtte firmaet igen flytte for at følge med efterspørgselen. Denne gang flyttede firmaet til Gurzelen-distriktet, hvor firmaets hovedsæde stadig ligger den dag idag.
Flytningen gjorde det muligt for firmaet at “masseproducere” en række værker, der blev markedsført under forskellige navne. De første ure der forlod fabrikken i 1882 gik under navnene “Louis Brandt” og “Gurzelen” og var dermed en hyldest til firmaets grundlægger og dets placering. De to ure blev efterfulgt af “Décimal” i 1884 og Labrador i 1885. Disse ure dækkede forskellige segmenter i markedet, hvorfor firmaet i de fire følgende år voksede sig til et af de største producenter af ure i Schweitz. Produktionen lå på omkring 100.000 ure årligt, hvilket for tiden var et enormt antal.
Omega bliver til
I 1903 blev firmaet for første gang associeret med det navn, vi kender dem under idag. Det sidenhen legendariske navn skulle eftersigende være blevet foreslået de to sønner af deres bankmand. Omega navnet blev givet til et ny-udviklet værk i 1989. Det nye værk blev en stor succes grundet dets præcision, derudover var det meget servicevenligt som følge af de fordele inhouse produktionen gav. Den store succes til Omega værket medførte, at de to brødre valgte at benytte navnet til hele deres virksomhed.
Det var også i 1903, at de to brødre Louis-Paul og César døde, hvilket betød, at ansvaret for, hvad der på det tidspunkt var et af de største ur-producenter i Schweitz, blev placeret hos fire unge mennesker. Den ældste ved navn Paul-Emile Brandt var endnu ikke fyldt 24. Det skulle dog vise sig, at Paul-Emile Brandt var fuldtud i stand til at løfte opgaven. Han gik hen og fik en enorm indflydelse på Omega i de følgende mange år. Blandt største bedrifter var at styre Omega gennem den økonomiske krise, som første verdenskrig medførte. Det gjorde han blandt andet ved at lade Omega fusionere med Tissot, hvilket senere førte til dannelsen af SSIH gruppen i 1930.
Omega havde stor succes i de følgende år, og vandt stor anerkendelse for deres evne til at producere præcise værker. Deres værker blev i stor stil benyttet rundt om i verdens observatorier og andre steder, hvor præcis måling af tiden var essentielt. Omega vandt i denne periode mange priser og satte nye rekorder for præcision i mekaniske ur-værker. Omegas succes førte til, at de i 1932 blev udnævnt som officiel tidstager ved de olympiske lege i Los Angeles, hvilket var første gang, at en producent fik ansvaret alene. Dette var naturligvis med til yderligere at brande Omega navnet blandt den bredere befolkning.
Omegas storhed og fald
Paul-Emile Brandt stod i spidsen for Omega helt frem til 1955. I sine 52 år som leder førte han Omega til en enorm vækst, en vækst der forsatte under Joseph Reiser, der tog over efter Brandt. Det lykkedes Omega at overtage op imod 50 firmaer, der blev en del af SSIH gruppen. Blandt andet blev mærker som Lanco og Lemania, der var med til at producere nogle af de mest berømte kronograf værker for Omega, opslugt af SSIH gruppen.
I år 1970 havde Omega vokset sig til den største producent af ure i Schweitz og den tredje største producent i verden, hvilket betød at Omega på det tidspunkt var større end Rolex, der dog solgte ure i en højere prisklasse. På det tidspunkt, såvel som idag kunne man sige, konkurerede de to mærker om førepositionen i den Schweiziske ur-industri. Omega var kendt for deres innovation, mens Rolex var det mere konservative mærke, der levede højt på deres kvalitet og brand.
Alt dette skulle dog ændre sig ganske snart. Det var nemlig også i 1970´erne, at de Japanske producenter med Seiko i spidsen bragede ind på markedet med den nye quartz teknologi. Omega forsøgte at konkurrere med japanerne med quartz værker fremstillet i Schweitz, dette dog uden større held, hvilket sammen med datidens recession næsten førte firmaet til konkurs i 1980. SSIH gruppen blev dog reddet af bankerne i 1981. Under Omegas krise udviste Seiko interesse i at opkøbe Omega, dette blev dog ikke til noget.
Omegas genrejsning
Omega og SSIH gruppen var ikke de eneste i problemer. Schweitz´ andenstørste sammenslutning af ur-producenter, ASUAG gruppen, var også ramt af krisen. ASUAG var leverandør af færdige OEM-værker og omfattede også mærker som Longines, Certina og Rado. De to kriseramte selskaber besluttede at fusionere i 1983 og dannede dermed ASUAG-SSIH, hvilket reddede de to firmaer. Det nyligt dannede holdingselskab blev to år senere opkøbt af private investorer og omdøbt til SMH. Denne sammenslutning fik i det følgende årti vind i sejlene og dermed blev Omega igen en af verdens førende ur-producenter.
I 1998 blev sammenslutningen så til Swatch Group som vi kender idag og som Omega stadig er en bærende bestanddel af. Historien op gennem 00`erne er de fleste af os jo nok bekendt med, men hurtigt opridset blev Omega igen en af de ledende spillere på markedet. Omega har idag også genvundet respekten omkring deres mekaniske værker, og er sammen med Rolex et af de mest kendte og respekterede brands i den Schweiziske ur-industri.
Jeg håber, at du nød dette lille overblik over Omegas historie. Hvis du gerne vil se lignende artikler om andre mærker, så smid en kommentar i kommentarfeltdet nedenunder med lidt feedback og fortæl eventuelt, hvilke mærker du synes kunne være spænende at læse mere om.
Kilder:
James Wilson – The Illustrated Directory of Watches.
http://www.omegamuseum.com/first-100-years
http://en.wikipedia.org/wiki/Louis_Brandt
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Swatch_Group
Halløj. Tusind, tusind tak for dette fantastiske indlæg. Jeg har nu læst det 3 gange, og det er lidt godt hvér gang. Jeg er selv samler af Omegas fantastiske ure.
Jeg har brugt denne artikel igennem hele mit forløb.
Hej Kennie,
Tak for din kommentar – det er rart at høre, at du synes godt om indlægget 😀
Mvh. Morten