1 Kommentar

Anmeldelse: Urkasse fra Lindenæs of Denmark

Urkasse fra Lindenæs of Denmark

Har man mere end et par ure i sin samling, er en urkasse den bedste måde at præsentere og opbevare dem på. Lindenæs of Denmark, der forhandles af luxboks.dk, laver nogle rigtig fede urkasser, som jeg tidligere har anmeldt. I denne anmeldelse ser jeg nærmere på en af deres nye modeller.

Urkasse fra Lindenæs of Denmark

Urkassen er betrukket med cognac brunt PU læder. Selvom der er tale om PU læder, er det blødt og lækkert at røre ved. Det lækre feel og farven giver urkassen et eksklusivt udtryk.

Urkassen virker solid og giver et indtryk af kvalitet, når man holder den i hænderne. Fit og finish er generelt også af højt niveau. Der er enkelte samlinger, der ikke sidder helt i skabet. Det er dog i småtingsafdelingen og det er de færreste, der overhovedet vil bemærke det.

Urkasse fra Lindenæs of Denmark

Indvendigt er urkassen beklædt med velour. Den brune urkasse og det sandfarvede interiør spiller super godt sammen. Der er plads til 10 ure i alt.

Urpuderne måler enten 16 eller 19 cm i omkreds, alt efter om man benytter de medfølgende ringe. Dette er en super feature, da mange urkasser har alt for store urpuder, hvilket gør at man ikke kan lukke en lænke omkring dem, hvis man har smalle håndled.

De enkelte rum har plads til ure på optil 50 mm i diameter. Således burde urkassen opfylde de flestes behov i forhold til størrelse.

De tidligere anmeldte modeller fra Lindenæs kunne aflåses med en nøgle. Denne model har i stedet en lille knap, der ved et tryk åbner urkassens låg. Jeg foretrækker denne løsning, da den er pænere. Samtidigt holdte låsen på de andre modeller ikke nogen ude.

En anden forbedring i forhold til de ældre modeller er hængslerne, der både føles mere solide og er pænere udført på denne model.

Urkassen tager sig overordnet set rigtig godt ud. Den klæder helt klart reolen mere end en håndfuld små kasser gjorde. Der er også noget fedt over at have et overblik over samlingen, når man står og skal vælge dagens ur.

Alt i alt har Lindenæs of Denmark lavet en rigtig lækker urkasse. Den er solid, har et lækkert og eksklusivt feel og ser flot ud på hylden.

Urkassen er i øjeblikket på tilbud til 399,- i brun, men fås også i blåt og gråt læder og med glas låg. Du finder urkassen her. Tak til luxboks.dk for at stille urkassen til rådighed for anmeldelse.

Husk at følge Ure Til Tiden på Facebook og Instagram, så får du besked hver gang, der kommer nye indlæg. Du finder facebook-siden her og Instagram-siden her.

Hej, mit navn er Morten! Jeg har startet uretiltiden.dk for at få afløb for min interesse for mekaniske ure, der har varet i mange år efterhånden. Det er fedt at kunne dele min interesse og erfaringer med andre ligesindede, og forhåbentlig få nye interesserede med på vognen.

1 Kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.