10 gaver til ur-elskeren i dit liv
At finde en gave til en urnørd kan være en svær opgave. Urnørden er altid på jagt efter det næste vintageur til samlingen eller igang med at spare op til det seneste i Omega eller Rolex. Det kræver en anseelig mængde penge og tid at investere i et ur, og siden december er specielt knap på netop disse to ressourcer, er her artiklen der vil gøre dit liv lidt lettere.
Jeg har nemlig fundet 10 konkrete gaveideer, der vil gør ur-elskeren i dit liv lykkelig, uden at du behøver oceaner af tid eller penge. Der er gaveideer fra 80 til 1500 kroner, så der burde være noget til ethvert budget. Klik på billedet eller på linket til sidst i beskrivelsen for at komme til webshoppen, hvor du kan købe gaven.
Er du selv urtosse, er du naturligvis velkommen til blot at copy paste listen ind på din egen ønskeliste 😉
1. Lækker WatchWinder med plads til to ure
Enhver urnørd kender til frustrationen over at skulle bøvle med at trække sit ur op og indstille tiden en travl morgen. Med denne smarte WatchWinder bliver hans ure trukket op automatisk og er altid klar til brug, når han skal ud af døren i en fart. Til kun 99 kroner inklusiv fragt, er denne gave et oplagt valg til enhver urnørd, der ønsker at kunne rotere mellem flere ure uden bøvl. WatchWinderen kan bestilles her.
2. Bergeon springbar tool for nem udskiftning af remme
De fleste urnørder ynder at style deres ure med lidt forskellige remme i ny og næ. Med dette professionelle stykke urværktøj bliver udskiftning af remme til en leg. Jeg har selv en magen til og kvaliteten er glimrende. Udover at lette udskiftning af remme, kan værktøjet også bruges når urlænken skal justeres, da der sidder en pin-pusher i den anden ende. Et essentielt værktøj til den ur intresserede, og til blot 215 dkk inklusiv levering, er der ikke meget at betænke sig på. Du finder værktøjet her. Du kan læse meget mere om urværktøj her.
3. Bulova 96A102 – det behøver ikke være dyrt for at være godt
Dette ur fra Bulova er en fejring af de ure som mærket producerede under 2. verdenskrig. Denne moderne version er udført med stor respekt for de originale linjer og er således et klassisk eksempel på et militær ur fra den periode. Med andre ord et utrolig trendy ur i tidens retrobølge. Da dette er et nyproduceret ur, er det naturligvis opdateret med alle de moderne features, man forventer af et ur idag. Selvom uret kommer med en quartz motor, vil det alligevel vække glæde hos urnørden, der vil sætte pris på den historiske baggrund for uret. Uret kommer enda med plexiglas for at give den helt rette glød.
4. Natoremme fra Monky Swag
Natoremmen er en klassiker blandt urnørder. De kommer i alle tænkelige farver og mønstre og det er dermed muligt at finde et, der passer til næsten ethvert ur. De er populære på grund af deres evne til hurtigt og nemt at peppe et ur op. Derudover koster de ikke mere end 80 – 130 kroner per styk, så det er muligt at have flere forskellige farver liggende. Natoremmene jeg har valgt her er fra mærket Monky Swag, og er populære på grund af deres gode kvalitet til prisen. De koster som sagt mellem 80 og 130 kroner, så hvis du har et begrænset budget, er de et oplagt valg. Samtidigt er det også en personlig gave, hvis du sørger for at vælge et, der matcher favorit uret. Remmene kan findes her.
5. Urværktøjs sæt til den seriøse samler
Den seriøse urnørd har værktøjet i orden, og hvis det Bergeon springbar tool jeg omtalte før skal suppleres, er dette sæt et godt bud til urnørden, der vil lidt mere. Sættet indeholder alle de remedier, der er nødvendige for enhver operation, der ikke skal foretages af en professionel urmager. Disse sæt er af nogenlunde kvalitet og vil dække langt de flestes behov, men til prisen på 255 kroner er der selvfølgelig begrænsninger, men står man uden værktøj er dette sæt en glimrende start. Sættet kan købes her.
6. Wristwatch Annual 2015
Denne gave er perfekt til urnørden, der mangler lidt læsestof til de mørke vinteraftner. Den årlige udgave af Wristwatch Annual er gået hen og blevet et must have blandt samlere. Den indeholder specifikationer og priser på over 1400 modeller fordelt på 130 forskellige mærker. Udover at være et glimrende opslagsværk, indeholder den også en række gode artikler skrevet af fagfolk og folk fra branchen. Derudover er bogen også prydet med massere af flotte billeder. Både nybegynderen og den erfarne urnørd vil få glæde af denne gave, der kan erhverves for 260 kroner inklusiv fragt her.
7. Lækker opbevaring af ure på farten
Hvis ur-elskeren i dit liv ofte er på farten, er denne rejsecase måske et oplagt gave-emne. Den har plads til tre ure, så han ikke behøver begrænse sig på turen. Derudover vil han også være tryg ved at vide, at hans ure er sikkert opbevaret isoleret fra stød og støv. Kassen er lavet af kunstlæder, hvilket gør den modstandsdygtig overfor den slitage der kommer, når man er på farten. Ønsker man at have et ur til enhver lejlighed selv på rejsen, er denne kasse et godt bud. Den kan fås for blot 375 kroner inklusiv fragt til Danmark her.
8. Casio G-Shock – Uret til den aktive urnørd
Casio G-Shock er nok et af de mest berømte quartz ure overhovdet. Det er udviklet med en ting for øje; holdbarhed. Det mål man sige, at Casio er lykkedes med. G-Shock modellerne er førstevalget blandt sportsudøvere, friluftsentusiaster og sågar militær personel på gund af dets utrolige holdbarhed. Hvis man skal have et digitalur, er det dette. Denne model, GW-5600E, er den moderne udgave af originalen og efter min mening den eneste version, der både historiemæssigt og æstetisk, er værd at have. Selvom der er tale om et digitalur, får det alligevel et anderkendende nik med på vejen fra selv hardcore urnørder på grund af dets historie og holdbarhed. Derfor er det en oplagt gave til den aktive urnørd. Læs mere om Casio G-Shock her.
9. Flot urkasse i træ
Sikker og elegant opbevaring er et must for enhver ur-elsker. Det behov løser denne urkasse uden problemer. Kassen har plads til fem ure og puderne er brede nok til selv de helt store dykkerure. Desuden er der glaslåg i kassen så de flotte ure kan nydes, selv når de er under opbevaring. Kassen koster 280 kroner med fragt og kan bestilles her. Er du ude efter noget lidt større og lidt bedre kvalitet, kan jeg anbefale dig, at læse denne anmeldelse af en urkasse fra Lindenæs of Denmark, som jeg skrev fornyligt. Begge urkasser vil skabe glæde hos enhver urnørd.
10. Seiko Skx 009K2 – ingen liste uden et mekanisk ur
Nu har vi været omkring 2 ure med quartz, så det er på tide at vi får et “rigtigt” ur på banen, hvis jeg skal kunne være denne artikel bekendt. Jeg har valgt et Seiko Skx 009, da det efter min, og mange andres, mening er det mekaniske ur, hvor man får absolut mest for pengene. Hvis du vil læse mere om, hvorfor jeg holder så meget af Seiko Skx 009, kan du læse min anmeldelse her. Kort opsummeret er Skx 009 en fantatisk gave, fordi du får et utroligt holdbart ur med et gennemprøvet automatisk værk fra en producent med historie. Sådan. Uret koster 2299 kroner inklusiv fragt til og kan købes her.
Det var mine bedste bud på de ti hotteste ønsker blandt urnørder i år. Jeg håber du fandt noget inspiration til juleshoppingen, hvad enten du selv er urnørd eller leder efter gaver til en. Husk at dele listen flittigt v.h.a. de sociale knapper neden under, så er der større chance for at du er heldig den. 24 😉